Du er her

Støtteboligerne Kilden

Støtteboligerne Kilden er beliggende i udkanten af Ringsted by med gode busforbindelser.

Støtteboligerne er en afdeling i Ringsted Boligselskab, der indeholder 6 boliger. Boligerne er indpasset som en selvstændig bebyggelse i et boligområde med række- og etagehuse samt villaer. 

Boligerne er udformet som rækkehuse, der sammen med fælleshuset og udhusbygninger danner en sluttet bebyggelse. Alle 6 boliger er ens udformet og har et bruttoareal på 61,7 kvadratmeter, heri er indregnet 12,8 kvadratmeter, der er en andel i fællesboligarealet.

Boligerne er alle udformet med en stue med køkkenniche, et soveværelse og et badeværelse, herudover er der et fælleshus med køkken-alrum, opholdsstue, badeværelse og bryggers med vaskemaskine og tørretumbler.

De enkelte boliger fremtræder lyse og indbydende med velbelyste opholdsrum med karnapper. Alle rum, på nær bad, har skråloft. 

Visitation til boligerne sker igennem:

  • Psykiatrikoordinator Ringsted Kommune
  • Leder af Socialpsykiatrien Ringsted Kommune
  • Leder af afdelingen for Sociale Opgaver i Ringsted Kommune

 

Sidst opdateret

28.09.2014